Eksempler på afsnitsstrategier

Struktur i afsnit

Kernesætning illustreret med eksempler

Denne simple strategi bygger på, at man har en række eksempler, som illustrerer et generelt udsagn.

Eksempeltekst

I mange litterære tekster finder man udsagn, der står i modsætning til hinanden. I Goethes berømte digt ’Prometheus’ står der eksempelvis i linje 12-13: ”Ich kenne nichts Ärmers / Unter der Sonn als euch Götter.” Her befinder guderne sig under solen, som det jo er tilfældet med de græske guder på Olympen. Lidt senere står der derimod: ”Kehrte mein verirrtes Aug / Zur Sonne, als wenn drüber wär / Ein Ohr...". Her bor guderne ikke på denne jord, men et sted, der ligger hinsides solen, og som vel må være himlen i traditionel kristen forstand. I Steen Steensen Blichers ’Præludium’ støder vi på en tilsvarende lille selvmodsigelse. I første strofe finder vi formuleringen ”Thi ogsaa jeg er kun her paa Træk”. I fjerde strofe derimod sidder digtets jeg ”fast i mit snevre Buur”. Det giver ikke så megen mening at sige, at man både er på træk og sidder i bur: Det må vel være et enten-eller.

Kernesætning underbygget med eksempler

Denne strategi bygger på, at man har en række eksempler, der bruges som argumenter i forhold til kernesætningens generelle udsagn. Deres funktion er altså ikke blot at illustrere kernesætningen, som det var tilfældet i foregående eksempel. Deres funktion er først og fremmest at overbevise læseren om kernesætningens rigtighed. I et afsnit af denne type skal man hele tiden vurdere, om argumentationen er holdbar, om eksemplerne i sig selv er så overbevisende i forhold til læseren, at man kan nøjes med at præsentere dem, som de er, eller om man skal gå ind i en nærmere og mere detaljeret argumentation for hvert enkelt eksempel.

Eksempeltekst

Interne modsigelser i en litterær tekst er som regel tegn på, at der sker en betydningsglidning i teksten. I Blichers ’Præludium’ sker der en betydningsglidning fra den meget religiøst prægede tematik i digtets start over en social og personlig tematik og tilbage til den religiøse. Digtets religiøse udgangspunkt ser man først og fremmest i titlen. Præludium betyder forspil og bruges som oftest om det forspil, der spilles på orglet forud for en kirkelig handling. De religiøse associationer, som overskriften anslår, præger først og fremmest de to første strofer. I starten af digtet er det lyriske jeg ”kun her paa Træk / Og haver andensteds hjemme.” Her betragtes livet som et forspil til det egentlige, til livet efter døden. Livet her på jord er midlertidigt, og vi er alle blot ”Paa Gjennemreisen” (anden strofe). I fjerde strofe skifter synsvinklen imidlertid: Nu udtrykker det lyriske jeg sit ønske om ”Frihed” ”i Guds Natur”; men jeg’et ”sidder fast i mit snevre Buur / Det allevegne mig tvinger.” I næste strofe bliver den personlige og sociale tematik endnu tydeligere, idet det lyriske jeg må blive ”for Kost og Ly / En stakkels gjældbunden Fange.” Her beskriver Blicher sin egen personlige situation: Han var selv næsten konstant håbløst forgældet. Buret er både udtryk for den sociale virkelighed generelt og for Blichers egen personlige situation. I ’Præludium’ dækker den interne modsigelse altså over en betydningsglidning fra en meget religiøst prægede tematik i digtets start til en både social, romantisk inspireret og personlig tematik. Senere i digtet glider metaforikken med buret tilbage til den religiøse tematik igen, hvor kroppen bliver beskrevet som det fængsel, hvis gitterværk brister ved døden: ”Mig bæres for, som ret snart i Qvel / At Gitterværket vil briste; / Thi qviddre vil jeg et ømt Farvel; / Maaske det bliver det sidste.”

Hvis man, når man har skrevet sit udkast, finder ud af, at afsnittet er blevet for langt og for komplekst, er det som regel tegn på, at man bør overveje at dele det op i mindre dele med hver sin kernesætning. Det ovenstående eksempel er så komplekst, at det burde deles i flere mindre afsnit. Men det kunne man også gøre uden de store problemer. Kernesætningen kunne gøres til en kerneformulering for en længere tekst, og de enkelte argumenter kunne gøres til selvstændige kernesætninger for hver deres afsnit. Så ville vi få en opbygning, der er bygget op efter den tidligere beskrevne korte præsentationsmodel.

Argumenterende afsnit

Argumenterende afsnit er som hovedregel bygget op efter samme grundlæggende skabelon: Først kommer der en kernesætning, der består af henholdsvis en tese og et argument, dernæst et eller flere belæg for argumentets gyldighed, efterfulgt af et eller flere eksempler, der underbygger belægget. Til sidst runder man af med følgeslutningen af argumentationen, der som regel blot er en reformulering af kernesætningen.

Begivenhed og konsekvenser

Næste eksempel tager udgangspunkt i en konkret begivenhed og de konsekvenser, den har, og disses relation til den centrale ide.

Eksempeltekst

I 1837 bliver Blicher ramt af en alvorlig sygdom og opgivet af sin læge. I et halvt år ligger han i sengen og venter på døden. I denne svære stund skriver han nogle af sine smukkeste digte bl.a. ’Præludium’, der udkommer i samlingen Trækfuglene. Dette digt er Blichers meget personlige afregning med livet. Her tematiserer han både sin digtning og sit liv: ”Jeg skulde sjunget lidt meer maaskee — / Maaskee vel ogsaa lidt bedre; / Men mørke Dage jeg maatte see, / Og Storme rev mine Fjædre.” Han har uden tvivl, når man ser på hans økonomiske forhold hele livet igennem, selv følt sig som en ”En stakkels gjældbunden Fange” og ønsket, at han kunne have tilbragt noget mere tid i frihed ”i Guds Natur”.

Enhver nogenlunde central begivenhed kan danne udgangspunkt for et afsnit, der beskriver eller analyserer enten følgerne af eller årsagerne til begivenheden. Ud over at give et godt udgangspunkt for afsnittets argumentation kan en sådan konkret måde at starte et afsnit på også være med til at skabe en meget mere følelsesladet og dermed fængede fremstilling.

Hvis man ønsker at forstærke det følelsesladede i afsnittet, behøver man blot sætte lidt flere ’billeder’ på Blichers situation: ”I 1837 bliver Blicher ramt af en alvorlig sygdom og opgivet af sin læge. I et halvt år ligger han i sengen i et halvmørkt, indelukket værelse og venter på døden”.