På samme måde som vi så det i forbindelse med teksten som helhed er det vigtigt at sikre de rette proportioner og den rette vægtning af informationerne i et afsnit. De enkelte informationer får den rette vægtning, hvis læseren med det samme er klar over, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt. Som vi også så i forbindelse med teksten, er dette bl.a. et spørgsmål om at undgå den proportionsforvrængning, der ligger i, at man bruger for megen plads på underordnede betydningselementer i præsentationen.
For at illustrere, hvordan proportionerne kan blive ødelagt, har jeg tilføjet nogle ekstra informationer i et eksempel, der har været brugt tidligere:
Hvad er indlæring – og hvad vil det egentlig sige, at man har lært noget? Alt efter det teoretiske udgangspunkt får vi to væsensforskellige svar på dette spørgsmål. Behavioristiske teorier fokuserer typisk på det målelige og mekaniske, og de ser derfor opbygningen af stimulus-respons kæder og forandret adfærd som det centrale aspekt ved indlæring, deraf navnet behaviorisme. Den grundlæggende behavioristiske tilgang illustreres tydeligst med eksempelvis Pavlovs berømte hundeforsøg, hvor han med simple midler ændrede nogle hundes adfærd. Kognitive teorier derimod lægger vægten på den forandring, bevidstheden er undergået. Vi har altså to yderpunkter i indlæringsteorien, som vi kan karakterisere på følgende måde: forandret adfærd over for forandret bevidsthed.
Afsnittet er ikke slået helt i stykker ved denne proportionsforvrængning, men det har mistet en stor del af den tidligere versions fokus. Hvor der før var en nogenlunde ensartet vægtning mellem informationer om behaviorisme og informationer om kognitivisme, er der nu en overvægt af informationer om behaviorismen. Og den nogenlunde klare modstilling af adfærd og bevidsthed bliver udvisket.