Før vi går videre ad disse baner, er det nok nødvendigt ganske kort at definere nogle af de grundbegreber, vi kommer til at bruge i forbindelse med sætninger. Som nævnt tidligere tager vi for det meste udgangspunkt i syntaksen, når vi skal definere og klassificere sætninger. Der er en række mere eller mindre let gennemskuelige definitioner af sætningsbegrebet. Den bredeste er nok følgende: ”En sætning er en syntaktisk Helhed, der indeholder et finit Verbum.”37. Denne definition dækker så forskellige sætninger som:
Forsvind!
Jeg har en hund.
Jeg har ikke noget imod at arbejde meget, hvis det er sjovt eller spændende.
Ud over at fortælle os, at de tre eksempler er sætninger i henhold til definitionen, er den imidlertid ikke til så megen nytte i vores sammenhæng. Det interessante ved sætningen set fra vores synsvinkel er, at det er en struktur, der består af led af forskellig type, og at der er regler, der styrer, hvordan disse led opfører sig, og hvordan de kan placeres i forhold til hinanden. Endnu mere interessant i denne sammenhæng er det, at de enkelte led i en sætning strukturelt set selv kan være sætninger, og at også de sætningsled, der ikke selv er sætninger, kan være sammensat af flere ord, der tilsammen udgør sætningsleddet. Et sætningsled kan altså være et enkelt ord, en gruppe af sammenhørende ord og en sætning bestående af sætningsled.
Før vi ser nærmere på dette, skal vi lige se på sætningsleddene. I de fleste danske grammatikker opererer man med syv forskellige sætningsled:
Grundled: Peter købte en bog.
Udsagnsled: Peter købte en bog.
Direkte genstandsled: Peter købte en bog.
Indirekte genstandsled eller hensynsled: Peter gav mig bogen.
Omsagnsled til grundled: Jeg hedder Lars. Karen Blixen er forfatter.
Omsagnsled til genstandsled: Han malede væggen hvid.
Biled: Jeg er født i København. Han kører hurtigt.
Det specielle ved leddene er, at de – med undtagelse af biled, der kan underopdeles i forskellige typer, der udtrykker eksempelvis tid, sted, årsag eller måde – kun kan forekomme en gang på hvert niveau i sætningsstrukturen.
I de viste sætninger er der næsten udelukkende eksempler på sætningsled, der består af et enkelt ord. Der er nogle enkelte så som ’en bog’ og ’i København’, der består af to ord. Det er dog nok undtagelsen snarere end reglen, at sætninger er så simple. Lad os se en gang til på eksemplet med den lille hund:
|
Den lille hund |
gøede |
højt. |
|
grundled |
udsagnsled |
biled |
Sætningen består af tre led: et grundled, et udsagnsled og et biled. Udsagnsled og biled består i denne sætning begge af et enkelt ord, hvorimod grundleddet er en gruppe af ord. Vi kan se, at ordene i gruppen udgør en enhed, et enkelt sætningsled, idet vi ikke kan flytte enkelte ord til andre positioner i sætningen. Skal der flyttes rundt på noget, skal hele gruppen flyttes til samme position:
Gøede den lille hund højt?
Det vigtigste ord i gruppen er ordet ’hund’. Det er det eneste ord, der ikke kan fjernes fra gruppen: Det er gruppens centrale betydningselement. De andre ord i gruppen bidrager med mere eller mindre vigtig information til gruppens betydningshelhed.
|
Den |
lille |
hund |
|
Underled |
underled |
hovedled |
Hvis vi ville fremhæve hundens størrelse på bekostning af dens gøen, kunne vi gøre det med følgende sætning:
|
Hunden, der gøede højt, |
er |
lille. |
|
Grundled |
udsagnsled |
Omsagnsled til grundled |
Nu er betydningselementet ’lille’ gjort til et selvstændigt sætningsled, hvorimod dens gøen er reduceret til et underled i den gruppe, der udgør grundleddet. Igen kan vi se, at ’hunden’ og ’der gøede højt’ hænger sammen som et sætningsled i den overordnede sætning, hvis vi forsøger at flytte rundt på leddene:
Er hunden, der gøede højt, lille?
Endnu engang er det vigtigste ord i gruppen ’hunden’. Sætningen ’der gøede højt’ kan udelades, uden at det går ud over hovedsætningens struktur:
Hunden er lille.
Vi mangler ganske vist et betydningselement, men det er et mindre vigtigt element end ’hunden’. ’Hunden’ er hovedled i gruppen, og sætningen ’der gøede højt’ er underled:
|
Hunden |
der gøede højt |
|
hovedled |
Underled |
Sætningen ’der gøede højt’ er et eksempel på en sætning, der indgår som underled i en gruppe. Sætninger kan imidlertid også være sætningsled i den overordnede sætning:
|
Jeg |
tror, |
at han lyver. |
|
grundled |
udsagnsled |
Genstandsled |
|
Fordi det regnede, |
blev |
vi |
i Århus. |
|
biled (årsag) |
udsagnsled |
grundled |
biled (sted) |
Som man kan se af de forskellige eksempler, der er blevet gennemgået, kan vi skelne mellem sætninger, der kan stå alene, og sætninger, der indgår som sætningsled i en anden sætning eller som underled i et sætningsled. Man plejer i denne sammenhæng at skelne mellem hovedsætninger, som er de sætninger, der kan stå alene, og ledsætninger eller bisætninger, der ikke kan stå alene, netop fordi de indgår som led i en større enhed.
I nogle sammenhænge bruger man også begreberne helsætning og helsætnings- eller hovedsætningsstamme. En helsætning er, som navnet siger, hele sætningen; helsætnings- eller hovedsætningsstamme betegner det, der bliver tilbage af en helsætning, når dens eventuelle ledsætninger er fjernet. Den følgende opstilling illustrerer de forskellige niveauer og begreber:
|
helsætning eller hovedsætning |
|||
|
ledsætning |
helsætnings- eller hovedsætningsstamme |
||
|
Fordi det regnede, |
blev |
vi |
i Århus. |
|
biled (årsag) |
udsagnsled |
grundled |
biled (sted) |
Med disse begreber har vi de nødvendige kategorier til at kunne vende tilbage til vores udgangspunkt, som jo var sammenhængen mellem sætningsbegrebet og ideen om en eller anden form for betydningshelhed bestående af centrale og perifere betydningselementer. Som det er fremgået af eksemplerne, har vi at gøre med et hierarki af elementer. De centrale betydningselementer i hovedsætningen er sætningsleddene, mens de mindre centrale elementer typisk er underled i sætningsleddene.