Deduktion er ligesom induktion et begreb, der først og fremmest er kendt fra videnskabsteorien. Her betegner deduktion en måde at ræsonnere på, der er diametralt modsat den induktive. Deduktion betegner ”en slutningsform, hvor man i overensstemmelse med logiske regler udleder udsagn fra andre udsagn”8.
I den deduktive formidlingsstrategi tager man således typisk udgangspunkt i generelle, overordnede udsagn. Ud fra dem forsøger at man udlede andre mere specifikke udsagn. Man går altså – som hovedregel – fra det generelle eller abstrakte til det specifikke og konkrete.
Lige siden de Saussure grundlagde den moderne, strukturalistiske sprogvidenskab, har vi taget det for givet, at et sprog er et system. Et system er kendetegnet ved, at de enkelte elementer står i et bestemt forhold til hinanden. Hvis et element ændres, påvirker det derfor de andre elementer i det samlede system. Af dette kan vi udlede, at en meget stor del af de sproglige ændringer, der sker over en længere periode, er systematiske ændringer, dvs. det er ændringer, der ikke kun påvirker enkelte, isolerede elementer i sproget. Hvis vi ser på forholdet mellem ord i dansk og tysk, kan vi se en række ord, der på påfaldende vis minder om hinanden og som bekræfter denne hypotese: Haus – hus, Laus - lus, Maus – mus, Zahn – tand, zahm – tam, Schiff – skib, Wolf – ulv, Wolle – uld, Vogel – fugl, jung – ung, Jahr – år. Det ser altså ud til, at der må være sket en række systematiske lydforskydninger, som gradvis har fjernet de to nært beslægtede sprog mere og mere fra hinanden.
I det ovenstående eksempel kan man se, hvordan jeg på basis af generelle antagelser og hypoteser udleder en ny generel hypotese, som jeg til sidst forsøger at bekræfte med specifikke observationer.
På samme måde, som vi så det i forbindelse med den induktive metode, er det ikke kun i forbindelse med logisk ræsonnement, at man kan tale en deduktiv formidlingsstrategi. Man kan bruge begrebet i overført forstand om alle sammenhænge, hvor man starter med et generelt, overordnet udsagn, som man dernæst illustrerer eller argumenterer for med konkrete informationer. Denne anvendelse af ordet deduktiv ligger således forholdsvis fjernt fra den videnskabsteoretiske anvendelse af begrebet.
De næste eksempler viser afsnit, der starter med en kerneformulering, der præsenterer afsnittets centrale ide eller pointe. Resten af afsnittet går med at udbygge og illustrere denne formulering med eksempler. Ingen af disse afsnit indeholder deduktioner, der baserer sig på kerneformuleringen, så det er altså kun i overført betydning, at vi kan tale om en deduktiv formidlingsstrategi:
Der er tre helt centrale faktorer i forbindelse med indlæring: gentagelse, nærhed mellem stimulus og respons, og forstærkning. Dette fremgår af Pavlovs berømte hundeforsøg, hvor han skaber det, der kaldes en betinget refleks, dvs. en tillært sammenhæng mellem en stimulus (lyden af klokken) og en respons (produktion af savl hos hundene). Pavlov havde observeret, at hunde starter med at savle i det øjeblik, de ser mad. Han lavede derfor et forsøg, hvor han ringede med en klokke, umiddelbart før han serverede maden. Efter et stykke tid begyndte hundene at savle blot ved lyden af klokken, dvs. uden at have set eller lugtet maden. På denne simple måde havde Pavlov lært hundene en ny adfærd.
Vikingerne har efterladt sig mange spor i England og i det engelske sprog. I det område, som de danske vikinger bosatte sig i, finder man mange eksempler på bynavne af skandinavisk oprindelse: Grimsby, Whitby, Derby, Rugby. Der er mere end seks hundrede navne af denne type. Derudover finder man en lang række andre navne, der ligeledes har skandinaviske rødder. Det gælder bl.a. navne med endelsen ’thorp’, som vi i dansk genfinder som -tofte, -torp og –strup.