En disposition er som nævnt tidligere et arbejdsredskab, der skal hjælpe os til at få og bevare overblikket. En disposition viser tekstens struktur i overbliksform, dvs. den viser først og fremmest den rækkefølge, man har tænkt sig at præsentere informationerne i.
Når man skal fastlægge rækkefølgen, sker det ud fra et de tidligere beskrevne organisationsprincipper, eksempelvis kronologi, logisk sammenhæng eller vigtighed. Man bør dog også overveje, hvilken rækkefølge der giver mulighed for gode overgange mellem de enkelte afsnit eller dele i teksten. Og man bør naturligvis overveje, hvilken rækkefølge der giver det rigtige klimaks i forhold til tekstens formål og centrale ide.
Den væsentligste overvejelse har dog at gøre med tekstens formål og fokus. Ethvert bare nogenlunde komplekst mål kan nedbrydes i delmål, der igen kan nedbrydes i mere detaljerede mål. Forudsætningen for en god tekst er, at man har lavet en sådan analyse af sit mål. Dispositionen afspejler de forskellige delmål, som analysen resulterer i.
Man kan lave sin disposition på forskellige måder. Man kan vælge at lave en disposition baseret på enkelte ord eller grupper af ord, der typisk afspejler overskrifter og underoverskrifter. Men man kan også lave mere detaljerede dispositioner, der kombinerer overskrifter og stikord med hele sætninger, der beskriver den eller de centrale ideer, der skal fremgå af et givet afsnit i teksten. Eftersom dispositionen på dette tidspunkt først og fremmest er et arbejdsredskab, må man finde den form, der passer bedst til ens egen arbejdsmåde og behov.