Med den centrale betydning, en kerneformulering har for arbejdet med teksten og for teksten som helhed, siger det sig selv, at det er vigtigt, at man gør sig umage med at finde den helt rigtige synsvinkel på stoffet og lave en kerneformulering, der afspejler denne synsvinkel. En rigtig god kerneformulering er en formulering, der – med det tidligere brugte citat fra Donald Murray – ”fastholder tekstens spændinger i en enkelt sætning.” Den gode kerneformulering giver således teksten et element af originalitet, fordi teksten bliver udtryk for en personlig synsvinkel – i stedet for blot at være en intetsigende, ’upersonlig’ samling informationer.
I dette afsnit skal vi se eksempler på, hvordan man ved hjælp af en kerneformulering kan ændre en typisk indledning af den mere intetsigende slags til en lidt mere spændende introduktion. Jeg har fundet et par typiske eksempler på indledninger, der er lavet efter det, man kunne kalde ’løst-og-fast’ modellen: Man har et emne og en bunke forskellige, mere eller mindre sammenhængende informationer. I indledningen fortæller man blot, i hvilken rækkefølge man har tænkt sig at præsentere de forskellige informationer. Resultatet bliver som hovedregel en ret intetsigende præsentation – uden dynamik, personlighed og synsvinkel. Og hvad der er værre set ud fra ud et tekstsynspunkt: Der er typisk ikke nogen indre eller logisk sammenhæng mellem de enkelte dele af teksten og derfor ikke nogen enhed i teksten.
Jeg har valgt at skrive om aztekerne, da jeg synes det er et spændende emne. Jeg synes, det er spændende, fordi det var en blodig kultur, og den sidste indfødte kultur til at herske i Mellemamerika før europæerne tog over.
Jeg vil starte med at fortælle lidt om hvornår aztekerne ankom til det sted, de er kendt for at have boet. Så vil jeg fortælle lidt om religionen og deres blodige ofringer til solen. Bagefter lidt om aztekerrigets undergang.
Det lyser ud af denne indledning, at opgavens primære formål er at få skrevet det krævede antal sider – og så må man bare fylde de informationer ind, som man nu engang har kunnet finde.
En sådan indledning er dårlig af flere grunde. Den er først og fremmest dårlig, fordi der er ikke nogen personlig synsvinkel på de gengivne informationer. Dette gør, at der ikke er noget som helst grundlag at udvælge og organisere informationerne på: Alle informationer er i princippet lige gode og lige vigtige – og de kunne i princippet komme i en vilkårlig rækkefølge.
Man kan imidlertid godt læse ud af indledningen, hvad der har fascineret eleven. Det er først og fremmest den blodige kultur og de religiøse ritualer. Med dette som udgangspunkt kunne man lave forskellige kerneformuleringer, alt efter hvad man ønsker at fokusere på. Hvis man ønsker at fokusere på det følelsesmæssige element, kunne man f.eks. lave følgende kerneformulering:
En kendt historiker har engang skrevet, at der går en strøm af øl gennem Danmarkshistorien. På samme måde kan man sige, at der går en strøm af blod gennem Aztekernes historie: Den er præget af en blodig religion, der krævede konstante menneskeofringer. Kun gennem vedvarende krige kunne man dække behovet for mennesker til ofring.
Med en sådan kerneformulering har man både et element af gru og en synsvinkel, hvorudfra man kan beskrive deres historie: Alle informationer skal nu relateres enten direkte eller indirekte til deres blodige religion og det konstante behov for ofringer. På den måde skifter opgaven karakter fra en opremsning eller genfortælling af urelaterede informationer til en målrettet fremstilling af et centralt aspekt af aztekernes historie.
Hvis man ønsker, at fokus skal være på religion og de religiøse ceremonier snarere end historien, kan man ændre indledningen, så den afspejler denne synsvinkel:
Hvis man skal forstå aztekerne og deres historie, må man tage udgangspunkt i det religiøse verdensbillede. Ifølge dette verdensbillede solen brug for blod til at stige op om morgenen og gå ned igen om aftenen.
Med udgangspunkt i denne formulering skal man beskrive de religiøse ceremonier og det verdensbillede, de afspejler – og man skal vise med eksempler, på hvilken måde aztekerriget blev påvirket af religionen.
Jeg har valgt at skrive om vikingerne og deres bedrifter og togter rundt om på Jorden. Jeg vil starte med at fortælle lidt om baggrunden for vikingernes rejser, deres skibe og måder at navigere på. Bagefter vil jeg fortælle om, hvordan vikingerne overfaldt Storbritannien og grundlagde Danelagen, og deres indflydelse på det engelske sprog. Efter det vil jeg fortælle lidt om Væringerne og Konstantinopel, og til sidst noget om grundlæggelsen af Normandiet.
Denne indledning har samme grundlæggende svaghed som den foregående: Der er ingen central synsvinkel og dermed intet fokus for præsentationen. Allerede i indledningen knækker præsentationen over i to hovedaspekter, der ikke relateres til hinanden. På den ene side har vi vikingernes togter rundt om på jorden. Til denne del kunne man eksempelvis godt fortælle om skibstyper og navigation – om de ting, der satte vikingerne i stand til at komme så vidt omkring. På den anden side har vi vikingernes bosættelser i hhv. England og Normandiet og dermed den indflydelse, vikingerne har haft på det europæiske landkort – både sprogligt og kulturelt. Begge hovedaspekter kunne fint danne udgangspunkt for en række forskellige kerneformuleringer.
Vikingerne var del af et samfund i opbrud, hvor man drog ud i verden ikke kun for at røve, men også for at handle og bosætte sig. Det, der startede som enkeltstående røveriske overfald, endte med i flere tilfælde regulære bosættelser.
Med denne indledning og kerneformulering kan man fokusere på bosættelserne i England og Normandiet.
Sidste eksempel viser udviklingen fra en bred, lidt intetsigende indledning, der beskriver fremgangsmåden i opgaven, men ikke målet og den centrale ide, til en kerneformulering, der ”fastholder tekstens spændinger i en enkelt sætning.”
Med udgangspunkt i en analyse af H. C. Andersens ”Skyggen” vil jeg se nærmere på fortællingens fremstilling af det 19. århundredes dannelsesideal. Jeg vil starte med at analysere kompositionen, hvorefter jeg vil gå over til en karakteristik af den lærde mand og skyggen. Derefter vil jeg lave en grundigere analyse af forholdet mellem den lærde mand og skyggen. Med udgangspunkt i dette vil jeg finde ud af, hvordan skyggen som symbol skal forstås, og hvilken indflydelse den lærde mand og skyggen har på hinanden.
”Skyggen” er en af H. C. Andersens mest komplekse fortællinger, der, ligesom en del af hans andre eventyr, er en kritik af nogle ting i samfundet, som han ikke er tilfreds med. Det er det, jeg med udgangspunkt i en analyse af ”Skyggen” vil se nærmere på, nemlig fortællingens fremstilling af det 19. århundredes dannelsesideal.
Denne version er lidt bedre end første, men den er endnu ikke helt godt. Der er kommet et indholdsmæssig element ind, nemlig kritikken af dannelsesidealet, som gør den mere sigende. Men indledningen giver alligevel ikke en synsvinkel og et fokus til fremstillingen: Den beskriver, at eleven vil starte med en analyse af ”Skyggen” og ud fra den ”se nærmere på” fortællingens fremstilling af det 19. århundredes dannelsesideal.
”Skyggen” er en af H. C. Andersens mest komplekse fortællinger. Den kan, ligesom en del af hans andre eventyr, ses som samfundskritik, men kan også tolkes ud fra en psykologisk synsvinkel. Med udgangspunkt i en analyse af H. C. Andersens ”Skyggen” vil jeg vise, hvordan fortællingen fremstiller det 19. århundredes dannelsesideal, og hvordan den fremstiller det fortrængtes tilbagevenden.
Denne version har fået et nyt aspekt med, som ikke var med i de to første versioner, nemlig det psykologiske forhold mellem herre og skygge. Den er dog stadig ikke helt god, fordi de to aspekter ikke forenes. På samme måde som i forbindelse med opgaven om vikingerne kan fremstillingen let knække over i to helt urelaterede afsnit. Men med en yderligere stramning og dermed en klarere kerneformulering kan vi få både en personlig synsvinkel og et klart fokus i fremstillingen.
”Skyggen” er en af H. C. Andersens mest komplekse fortællinger. Som så mange af hans andre eventyr forener den samfundskritiske elementer med en dyb psykologisk forståelse: Dannelsesidealet bliver præsenteret som et ensidigt og forløjet ideal, som virkeligheden er løbet fra; men samtidig er idealet også et psykologisk problem, fordi det fører til en fortrængning af de dele af virkeligheden, der ikke passer ind i idealet.
Her ses dannelsesideal og det fortrængtes tilbagevenden som to relaterede aspekter – sådan som fortællingen også fremstiller dem. Netop denne kombination af relaterede aspekter er et af kvalitetskriterierne for en god kerneformulering: En god kerneformulering er som nævnt tidligere en formulering, der ”fastholder tekstens spændinger i en enkelt sætning.”
Med denne kerneformulering får vi et værktøj, der sætter os i stand til at udvælge, hvilke informationer og elementer fra selve analysefasen der bidrager til det overordnede mål, og hvilke der ikke gør det. Og vi får en indledning, der giver læseren et klart billede af teksten centrale indhold og mål.