En god problemformulering kommer sjældent ud af den blå luft, og den er heller ikke resultatet af en kreativ ide. At lave en god problemformulering er en forholdsvis simpel proces, som man kan arbejde bevidst med.
Det, der kendetegner den gode problemformulering, er først og fremmest, at den er bygget op omkring et hovedspørgsmål, der er interessant i forhold til opgavens emne, som er klart og præcist formuleret, og som ikke lader sig besvare med hverken ja eller nej, eller simple svar i det hele taget. Derudover bør der være en eller anden form for dybde i problemstillingen, noget, der undrer en, muligvis endda indeholder et paradoks af en eller anden art, eller på anden vis strider mod umiddelbare antagelser. Endelig bør den gode problemformulering give mulighed for at argumentere, gerne både for og imod, og stille nye spørgsmål til emnet.
I arbejdet med problemformuleringen skal man tage udgangspunkt i en række spørgsmål til opgavens emne. Det letteste er at lave en slags brainstorming, hvor man med udgangspunkt i de forskellige hv-ord hvem, hvad, hvor, hvorfor, hvornår og hvordan stiller alle de spørgsmål, man kan komme på i forhold til emnet. Når man er færdig, læser man sine spørgsmål igennem og sletter alle, der kan besvares med ja, nej eller ganske simple svar. På denne måde får man fjernet de spørgsmål, der ikke har den rigtige kompleksitet eller dybde. Man kan derefter fjerne dem, der ikke interesserer en, eller som man ikke kan argumentere hverken for eller imod.
Man skal nu overveje, om der er en eller anden form for sammenhæng mellem de resterende spørgsmål, dvs. om de kan skrives sammen til et hovedspørgsmål og eventuelle underspørgsmål. Hvis der er spørgsmål, der falder helt uden for, fjernes også de fra listen. Med udgangspunkt i de resterende spørgsmål skriver man en kort problemformulering, der er bygget op omkring det, man betragter som det helt centrale spørgsmål.
Følgende problemformulering, der er taget fra en opgave om vikingerne, er et ganske typisk eksempel på en dårlig problemformulering:
Jeg vil gøre rede for vikingerne og deres togter. Jeg vil starte med at fortælle lidt om baggrunden for vikingernes rejser, deres skibe og måder at navigere på. Bagefter vil jeg se nærmere på vikingerne i Storbritannien, og deres indflydelse på det engelske sprog. Efter det vil jeg komme ind på Væringerne og Konstantinopel og til sidst grundlæggelsen af Normandiet.
Som problemformulering er denne formulering dårlig. Det er den først og fremmest, fordi den slet ikke formulerer noget problem. Når der ikke er noget problem eller nogen spørgsmål, der skal undersøges, er der heller ikke er noget godt grundlag for at udvælge og organisere informationerne: Alle informationer er i princippet lige gode og lige vigtige – og de kunne i princippet komme i en vilkårlig rækkefølge.
Som synopsis er den heller ikke meget bedre, idet der ikke er nogen afgrænsning af emnet og heller ikke nogen angivelse af tekstens fokus, dvs. den ide eller det formål, der skal styre tekstens indhold og udformning
Lad os prøve at bruge den ovenfor beskrevne strategi for udvikling af en god problemformulering. Som nævnt bør man tage udgangspunkt i en række spørgsmål til emnet for på denne måde at få lagt en synsvinkel ned over emnet:
Hvem var vikingerne?
Hvad fik dem til at drage ud på togt?
Hvor kom de fra?
Hvor mange vikinger drog af sted sammen?
Drejede det sig om små isolerede bander eller større organiserede hære?
Hvordan blev togterne organiseret?
Hvorfra vidste vikingerne, når der startede et større togt?
Hvor drog de hen?
Overfaldt de kun klostre og små byer?
Hvilken indflydelse fik vikingetogterne på de forskellige lande i Europa?
Hvordan kunne de finde vej over lange afstande?
Bosatte de sig i de områder, de plyndrede?
Hvor slog de sig ned?
Med disse spørgsmål begynder der at aftegne sig forskellige synsvinkler, der hver især kunne være det centrale tema for en opgave. Det første tema, man kunne slå ned på, tager udgangspunkt i følgende tre spørgsmål:
Hvem var de, hvorfra kom de, og hvad fik dem til at drage ud på togt?
De to første spørgsmål er tynde og kan besvares med forholdsvis simple opremsninger af fakta. Så de er ikke i sig selv interessante nok til at udgøre det centrale spørgsmål i problemformuleringen. Det tredje spørgsmål kunne også umiddelbart besvares ganske simpelt, nemlig med vikingernes lyst til let bytte og rigdom. Men man kunne også tænke lidt mere over spørgsmålet og udvide det lidt:
Hvorfor begyndte de at drage på togter netop i denne periode?
Med denne udvidelse og præcisering af spørgsmålet skifter fokus fra en simpel præsentation af informationer til noget, der potentielt kan være en meget mere interessant opgave. Nu er der ingen lette eller entydige svar, men samtidig er der et klar fokus for opgaven og det, man skal forsøge at finde svar på – og dermed også et godt udgangspunkt for at begynde indsamlingen af de informationer, teksten skal baseres på
Den endelige problemformulering for en opgave med dette sigte kunne være som følgende:
Hvorfor begyndte vikingerne at drage på togt i netop den periode, der nu kaldes vikingetiden? Hvad var kendetegnende for de samfund, vikingerne kom fra? Hvilke samfundsmæssige ændringer var med til at skabe grundlaget vikingernes togter? Var det sociale forandringer, tekniske fremskridt eller hvad var det?
Med udgangspunkt i disse spørgsmål har man formuleret et klart fokus for opgaven, og man kan nu indsamle, sortere og prioritere informationer ud fra deres relevans i forhold til dette fokus. Det kunne man ikke ret godt med den første, brede og upræcise formulering.
Som nævnt giver spørgsmålene også mulighed for andre central spørgsmål. Man kunne f. eks. fokusere på organiseringen af togterne eller på den indflydelse, vikingetogterne fik for eksempelvis udviklingen i England.