Informationsindsamling

Informationsindsamlingens elementer

Efter at have lagt sig fast på et overordnet emne og en synsvinkel eller problematik inden for emnet skal man i gang med den mere eller mindre systematiske indsamling af information til sin tekst. Selv om det umiddelbart kan lyde som en ganske simpel proces, er dette dog langtfra tilfældet. Faktisk er det i de fleste tilfælde en meget kompleks proces, der – afhængig af opgaven – inddrager læsning, analyse, dataindsamling, eksperimenter, hypoteseopstilling, tænkning, skrivning og diskussion.

Jo større element af forståelsesproces, desto mere tænkeskrivning indgår der i denne fase. Det er derfor vigtigt, at man hele tiden tager noter, at man nedfælder tanker, argumenter og modargumenter, spørgsmål og svar og alle andre relevante informationer på papir, så man kan fastholde både sine egne og andres tanker og overvejelser.

Fasen er karakteriseret ved nogle typiske aktiviteter og teknikker, der alle har til formål at udvikle og fastholde viden af forskellig art:

• brainstorming

• systematisk analyse af ens egen viden med hv-spørgsmål

• opstilling af mentale oversigtskort (mindmaps)

• læsning og notetagning

Brainstorming

Brainstorming er en simpel og brugbar metode til at få aktiveret den viden, man allerede har om et emne, og til at få nye ideer: Alt, hvad man behøver for at komme i gang, er et stykke papir og en blyant. Og metoden er ligeså simpel som midlerne. Man skal helt ukritisk notere alt, hvad der falder en ind i forhold til emnet: ideer, spørgsmål, svar, problemer og alle de associationer, som de forskellige ting giver anledning til.

Undervejs i processen skal man for alt i verden ikke stoppe op og bruge tid og energi på sine formuleringer, stavningen eller en mere eller mindre systematisk opstilling af ideerne – alt det kan vente til senere. Det drejer sig først og fremmest om at slippe sine associationer løs, så man kommer rundt i sin hjernes forskellige krinkelkroge.

Man behøver heller ikke at begrænse sig til én periode med brainstorming. Man kan bare skrive, til man ikke synes, at man kan komme på mere. Så kan man lade sin seddel ligge på bordet og kigge på den engang imellem og se, om ikke der kommer nye associationer til. Og det vil der gøre i langt de fleste tilfælde.

Resultatet af en typisk brainstorming proces, hvor fokus er på vor tids forhold til kroppen, kunne være følgende samling associationer:

Nogle gange kan man godt synes, at det kan være svært at komme i gang med processen. Men man kan som regel komme over den første blokering med følgende strategi: Man starter med at lukke øjnene og forestille sig et eller andet billede, som man forbinder med emnet. Lige så snart man har billedet for sit indre øje, går man i gang med at nedskrive ord, man forbinder med billedet.

Hvis man f.eks. tager temaet vikinger, så ved de fleste en hel masse, men det kan alligevel være svært at komme i gang. Hvis man så lukker øjnene og forestiller sig en viking med sværd, der er i færd med at springe i land fra et vikingeskib, vil den ene association formentlig tage den anden hos langt de fleste.

Hv-spørgsmål

Resultatet af brainstormingsprocessen er en usystematisk samling af ideer. Hver enkelt af disse ideer kan man forsøge at underkaste en mere systematisk analyse ved hjælp af hv-spørgsmål. Til hver enkelt ide kan man stille en række spørgsmål baseret på de gammelkendte hv-ord: hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor.

Det er selvfølgelig ikke alle ideer, der giver basis for alle spørgsmål. Og der, hvor det ikke giver mening, skal man heller ikke spilde sin tid med det. Men bare det, at man forsøger at gennemtænke hver ide på denne systematiske måde, vil som regel give anledning til nye overvejelser og en bedre forståelse af emnet.

Til de ovenstående ideer om vores forhold til kroppen kunne man stille mange spørgsmål:

• Hvorfor spiller skønhed så stor en rolle i vores samfund?

• Hvordan ved vi, hvad der er skønt?

• Hvordan styrer reklamerne vores opfattelse af skønhed og os selv?

• Hvad gør reklamerne ved vores selvforståelse?

• Hvad er grunden til, at mange unge piger lider af spiseforstyrrelser?

• Hvad er perfektion?

• Hvorfor er den perfekte krop vigtig?

• Hvorfor er det så populært at blive piercet?

Mentale kort - mindmaps

Næste skridt kan så være, at man forsøger at lave et mentalt oversigtskort, et såkaldt mindmap, baseret på de tanker, ideer og sammenhænge, som man har fundet gennem de to foregående aktiviteter. Hvis man bruger det mentale kort på denne måde, er det første del af en systematisk struktureringsproces. Man kan dog også bruge metoden som del af den kreative proces med at generere ideer.

Teknikken bag mentale kort er ganske enkel; også her har man blot brug for et stykke papir og en blyant:

1. Man starter med at skrive det centrale problem eller spørgsmål i midten af papiret.

2. Derefter placerer man direkte relaterede ideer som hovedgrene rundt om det centrale problem.

3. Til hver af de direkte relaterede ideer laver man så undergrene med deres direkte relaterede ideer.

På denne måde opbygger man skridt for skridt relationerne mellem de forskellige elementer og ideer. Et mentalt kort repræsenterer således en første bevidst strukturering af en samling ideer.

Det kan godt være, at man skifter mening undervejs, men så visker man blot stregerne ud og flytter rundt på elementerne. Nogle gange finder man ud af, at man har brug for flere kategorier og dermed flere grene i træet – andre gange finder man ud af, at det, der først fremstod som urelaterede elementer i virkeligheden hænger sammen, blot under en anden synsvinkel.

Læsning og notetagning

I langt de fleste tilfælde er det ikke nok blot at aktivere sin egen viden om et emne. Så må man i gang med at finde yderligere information. Når man skal finde relevant information i sammenhæng med en given opgave, bør man som udgangspunkt benytte sig af følgende grundregel: Jo bredere ens problemformulering er, desto bredere bør man også starte sin læsning.

Den bedste måde at komme i gang på, hvis man har en bred problemformulering, er at starte med at læse relevante opslag i leksika og en eller flere introducerende fremstillinger af det emne, man har valgt. Hvis man gør det, har man en rimelig høj grad af sikkerhed for, at de informationer, man finder, rent faktisk dækker emnets centrale aspekter.

Når man har fået et nogenlunde fyldestgørende overblik over det emneområde, man skal beskæftige sig med, kan man så evt. afgrænse sin synsvinkel og lave en snævrere problemformulering. Med udgangspunkt i en snævrere og bedre afgrænset problemformulering kan man søge videre og forsøge at finde fremstillinger, der uddyber lige netop det eller de aspekter, man selv finder interessante.

Jo mere ens opgave er baseret på information, man skal læse sig til, desto vigtigere er det, at man arbejder bevidst og systematisk med sine noter. Eftersom man som regel ender med mange sider håndskrevne noter for hver relevant bog eller artikel, man læser, er det ikke helt ligegyldigt, hvordan man griber sin notetagning an. Det er vigtigt at tage noter i en form, der letter deres senere anvendelse.