Set fra de videregående uddannelsers perspektiv er evnen til at bearbejde og formidle faglige problemstillinger i skriftlig form en vigtig studiekompetence som de studerende ikke altid mestrer i tilstrækkelig grad. Der er derfor grund til at styrke arbejdet med skriftlighed i gymnasiet for at forbedre studiekompetencen hos de studenter som vælger videregående uddannelse. Men der er også grund til at forbedre de skriftlige kompetencer hos de studenter som vælger arbejdsmarkedet direkte efter gymnasiet. I mange sammenhænge stilles der krav om at man kan udtrykke sig i et klart og hensigtsmæssigt sprog. Skriftlighed er også en vigtig almen kompetence.
Skriftlighed i gymnasiet, Danmarks Evalueringsinstitut, 2004
Dette website har været undervejs længe; faktisk fra før der overhovedet var noget, der hed internettet. Ja, egentlig siden jeg selv gik i gymnasiet.
Jeg kan stadig huske, hvor frustrerende det var nogle gange at få et 6-tal for min danske stil og andre gange et 11-tal, uden at jeg forstod, hvorfor den ene stil var så meget bedre end den anden.
Lige siden har jeg forsøgt at finde hemmeligheden bag god kommunikation og god formidling. Gennem arbejdet med denne problemstilling har jeg efterhånden fundet ud af, at der ikke er nogen ’hemmelighed’: God formidling, og dermed altså også god skriftlig fremstilling, er først og fremmest er et spørgsmål om godt håndværk.
At skrive smukt og bevægende er en kunst; at skrive klart og godt derimod er et håndværk – og håndværk kan som bekendt læres.
Dette website er primært tænkt som et gymnasierelevant website. På den ene side kan det bruges som del af et decideret skrive- og formidlingskursus i forbindelse med gymnasiereformens grundforløb. En række ting kan med fordel inddrages i forbindelse med almen sprogforståelse i grundforløbet, idet de mange konkrete eksempler først og fremmest har til formål at udvikle sproglig bevidsthed og analysefærdighed. På den anden side kan websitets bruges både til inspiration og som håndbog igennem de tre år i gymnasiet. Det er jo en illusion at tro, at man lærer at skrive på et tredages kursus. Man er nødt til at arbejde bevidst med skriveprocessen igennem alle tre år og i alle fag med en skriftlig dimension.
Gymnasiereformen, der trådte i kraft i august 2005, lagde bl.a. op til, at fokus skal skifte fra kvantitet til kvalitet i forbindelse med de skriftlige arbejder. For at kunne diskutere kvalitet i den skriftlige fremstilling har man brug for et sæt kategorier og begreber, der gør det muligt at tale om forskellige aspekter af den skriftlige fremstilling. Så er det ikke nok blot at kunne sige, at noget ikke ’lyder helt godt’, eller at det ’virker forkert’.
Som det er blevet fremhævet i evalueringsrapporten Skriftlighed i gymnasiet fra Danmarks Evalueringsinstitut, der udkom i 2004, er der et stort behov for en samlet og fælles forståelse af skriveprocessen, "så lærergruppen opnår en fælles forståelse og tilgang" (s. 93) til det skriftlige arbejde. Det blev også i samme rapport fremhævet, at der er behov for at ”kunne præcisere hvad der er godt i en besvarelse, og hvad der skal arbejdes videre med på en måde så eleven forstår det (s. 46) og at "kunne eksplicitere ofte intuitive fornemmelser af hvad der er kravene til god skriftlig fremstilling" (s. 47).
Jeg forsøger her på websitet at opstille en række kvalitetskriterier for gode tekster. Jeg håber, at det således kan være et godt udgangspunkt for det enkelte gymnasiums lærere, når de skal diskutere sig frem til en fælles forståelse af og tilgang til skriveprocessen og skriveundervisningen.
At websitet primært er tænkt som et gymnasierelevant site, der kan bruges som del af et decideret skriveforløb i basisforløbet/grundforløbet, betyder selvfølgelig ikke, at andre ikke også kan få glæde af den. Alle, der beskæftiger sig med – og måske endda lever af – at kunne præsentere information på skrift, vil kunne have gavn af sitet.
Der er en lang række sproglige aspekter, som jeg ikke kommer ind på i forbindelse med min gennemgang af skriveprocessen, aspekter, som nogle måske vil savne: Det drejer sig bl.a. om sproglig korrekthed, grammatisk analyse, ordvalg, tegnsætning og stil.
Grunden til, at jeg ikke behandler disse aspekter, er ikke, at jeg betragter dem som uvæsentlige eller mindre vigtige. Den væsentligste grund er, at en nogenlunde udførlig behandling af disse emner ville flytte fokus væk fra den skriftlige formidlings grundprincipper. En anden grund er selvfølgelig, at disse aspekter i forvejen behandles ganske fortrinligt i diverse opslagsværker som eksempelvis Håndbog i Nudansk, Nudansk Ordbog og Retskrivningsordbogen.
Selv om vi skal se på en lang række eksempler på både gode og dårlige formuleringer, er det altså ikke en gennemgang af god eller dårlig stil; det er en præsentation af mere eller mindre godt sprog og mere eller mindre gode tekster.
I Håndbog i Nudansk defineres de to begreber ’godt sprog’ og ’god tekst’ klart og funktionelt i forhold til alle de teksttyper, der har at gøre med formidling af informationer:
Godt sprog er det sprog der effektivt overfører informationer (budskabet, meddelelsen) fra den der skriver til læseren. Godt sprog gør det nemmere for læseren at forstå indholdet af en tekst.1
At lave en god tekst vil sige, at ens meddelelse får et godt indhold og en god udformning af indholdet: Det vil sige at man har udvalgt de rette informationer, og at man har fundet den rigtige måde at udtrykke dem på. Det gode indhold og den gode form skal være i samspil, begge dele skal være i orden.2
I modsætning til det gode sprog og den gode tekst er stil i meget højere grad et spørgsmål om smag og idealer. Nogle foretrækker det enkle og rene sprog; andre dyrker det forsirede, elegante sprog, som man med et lidt mindre positivt udtryk også kunne kalde snørklet.
Man kan ikke sige, at den ene stil i sig selv er bedre eller smukkere end den anden: Den kan selvfølgelig være mere eller mindre elegant i sine grammatiske konstruktioner og i sit ordvalg. Det væsentligste er imidlertid, hvor effektiv den er i forhold til målgruppen og målet med kommunikationen: Selv den mest snørklede og kringlede stil kan være god i den forstand, at den faktisk formidler det, der var hensigten med den.
Det fremgår af det ovenstående, at bogen fokuserer på bestemte tekstkategorier eller fremstillingsformer. En fremstillingsform defineres i Håndbog i Nudansk på følgende måde:
En fremstillingsform er en bestemt måde at give information på. Man kan fx beskrive, man kan referere, man kan eksemplificere, man kan vurdere. Man bør vælge sin fremstillingsform ud fra formålet med meddelelsen: Hvad skal indholdet bruges til?3
Der skelnes i håndbogen mellem informerende, påvirkende og vurderende fremstillingsformer. Til de informerende hører eksempelvis referat, beskrivelse, beretning og analyse; til de påvirkende hører instruktion, argumentation og opfordring. Det er primært tekster af disse typer, som jeg beskæftiger mig med.
Den væsentligste tekstkategori, som jeg ikke skal beskæftige mig så meget med, er den fortællende tekst. I litterære tekster gælder der helt andre kriterier for godt sprog og gode tekster, hvilket man jo bl.a. kan se, af at nogle af det tyvende århundredes litterære mesterværker er så godt som ulæselige for almindelige mennesker, fordi de fragmenterer både tekst og bevidsthed. Men det er som sagt en helt anden sag.