I første fase skal man lave den helt overordnede planlægning af sit arbejde. Denne fase skal munde ud i, at man har en problemformulering eller synopsis, der er styrende for det videre arbejde. Men før man kan nå så vidt, skal man tænke grundigt over, hvad opgaven går ud på, dvs. hvad der i sidste ende er formålet med ens arbejde.
Når jeg bruger ordet opgave i denne sammenhæng, er det ikke kun en opgave i den forstand, vi kender det fra uddannelsessystemet, hvor man skal skrive en dansk stil, en 3-års opgave eller et speciale. Opgave dækker helt andre ting. Eksempelvis er det også en opgave, når man skal udforme en produktbeskrivelse, et kursusmateriale eller en avisartikel for sin sportsklub.
Alle disse opgavetyper har mindst et formål; mange – og det gælder især opgaver, der skrives i uddannelsessammenhæng – har flere formål. Et væsentligt formål ved de fleste uddannelsesrelaterede opgaver er som regel, at de skal demonstrere ens evne til at skrive i en bestemt genre, hvad enten det nu er en naturvidenskabelig rapport, en litterær analyse i et af sprogfagene eller et speciale på universitetet. Et andet væsentligt formål er, at de skal demonstrere ens evne til at disponere og præsentere et givet stof inden for bestemte tids- og pladsmæssige rammer.
I planlægningsfasen skal man forsøge at besvare en række overordnede spørgsmål, så godt man nu kan. Det er meget muligt, at svarene bliver anderledes, når man kommer længere hen i processen, men det gør ikke noget: Det er en del af processen. Hvis man har en bunden opgaveformulering, skal man bruge tid på at nærlæse den og tænke grundigt over, hvad der kan ligge i den. Først når man har gjort det, er man klar til at begynde at svare på følgende spørgsmål:
Hvad er formålet med opgaven?
Er der evt. flere forskellige formål?
Er der en bestemt genre for opgaven – og dermed nogle regler for og forventninger til opgavens form og indhold?
Hvis ja, hvordan ser de ud?
Hvor megen tid er der til at løse opgaven?
Hvilket omfang skal den have?
Hvem er modtager, og hvad ved jeg om modtageren?
Hvad skal teksten gøre i forhold til modtageren: overbevise, underholde, informere, bevæge eller noget helt andet?
Hvordan er mine egne evner i forhold til opgaven, dvs. har jeg nogle stærke sider, jeg skal udnytte, og nogle svage, som jeg skal være særligt opmærksom på?
Hvad ved jeg om emnet på forhånd?
Hvor skal informationerne komme fra?
Har jeg selv den fornødne viden?
Eller er det noget, jeg skal læse eller tænke mig til?
Er informationerne resultatet af en analyse eller et forsøg, jeg skal gennemføre?
Skal de komme primært fra mig selv, dvs. drejer det sig først og fremmest om mine egne holdninger og vurderinger?
Eller er jeg nødt til at kombinere flere strategier for at komme frem til de relevante informationer?
I mange tilfælde er emnet mere eller mindre bundet, men hvis man har lov til at vælge emne frit, skal man altså også prøve at finde et emne, der passer i forhold til de generelle overvejelser omkring formål, genre, tid, omfang og egne stærke og svage sider.
Afhængig af opgavetypen og ens egen afklaring kan man eventuelt allerede i denne fase lægge sig fast på et klart mål og et præcist fokus. Man kan eksempelvis forsøge at formulere centrale ideer, væsentlige pointer, skitsere argumentation og opbygning o.l. Det gælder dog i de fleste tilfælde, at det klare fokus først kommer, når man er begyndt at arbejde sig ind i tekstens emne.