Som nævnt i indledningen er målet for denne fase, at man kan udarbejde en overordnet problemformulering eller en synopsis, dvs. en overordnet beskrivelse af formålet med teksten og dens tema. Hvis ikke man kan det, er det for tidligt at gå videre til næste fase. Forudsætningen for, at man kan indsamle informationer, er jo, at man ved, hvilke informationer man skal søge efter: Den overordnede problemformulering eller synopsis er styrende for arbejdet med at indsamle, sortere og prioritere informationer. Den er således udgangspunkt for fase 2 i den samlede arbejdsproces.
Hvis man ikke har en nogenlunde klar problemformulering eller synopsis på dette tidspunkt, er det tegn på, at man skal arbejde mere med planlægningsfasen. Man kan enten bruge nogle af de strategier for ideudvikling, der præsenteres i næste fase, eller man kan prøve at finde en tekst, der giver en indføring i det emne, man gerne vil beskæftige sig med. Når man på denne måde begynder at indkredse emnets centrale problemstillinger, får man som regel også ideer til et problem, en hypotese eller et sæt spørgsmål, der kunne være bestemmende for det videre arbejde med informationsindsamlingen og -bearbejdningen.
Man kan også forsøge at finde en sparringspartner, som man fremlægger sine forskellige overvejelser for. Dette er en fremragende måde til at få afklaret, om de overvejelser, man har gjort sig angående formål, pointer, ideer og målgruppe, er holdbare. Det er i det hele taget en rigtig god måde til at få tænkt alle de overordnede planlægningsaspekter igennem en ekstra gang, eftersom man altid bliver mere afklaret, når man skal formulere og præsentere sine ideer for andre.
Begreberne problemformulering og synopsis er blevet brugt flere gange allerede. Det er begreber, man næsten altid anvender, når man taler om opgaver og skrivning. Det er dog ikke altid, at folk mener helt det samme, når de bruger begreberne.
En synopsis defineres typisk som en forholdsvis kort tekst, der præsenterer den centrale ide i en længere tekst. Med en god synopsis fastholder man tekstens emne og dens fokus, dvs. den ide eller det formål, der styrer tekstens indhold og udformning. Men en synopsis indeholder som regel også en lang række af de andre overvejelser, man bør gøre sig i løbet af planlægningsfasen: Den beskriver kort den valgte emneafgrænsning, hensigten med teksten, samt de forskellige overvejelser, man har gjort sig angående eksempelvis fremgangsmåde og målgruppe.
En problemformulering er, som navnet siger, formulering, der præsenterer et problem, typisk i form af et eller flere spørgsmål, som teksten skal prøve at belyse og eventuelt, hvis det er muligt, give et svar på. I de fleste tilfælde bruges ordet problemformulering bredt om den problematik, som man vil undersøge som led i sin opgave. Her er problemformuleringen del af arbejdet med at udvide sin egen forståelse. I nogle sammenhænge bruges begrebet dog snævert om den formulering af opgavens centrale problemstilling, der binder den færdige opgavebesvarelse sammen. Her er problemformuleringen en del af arbejdet med formidlingen. Begge anvendelser af begrebet har deres berettigelse – i forskellige faser af skriveprocessen. Jeg skelner dog mellem de to forskellige anvendelser og bruger begreberne problemformulering og kerneformulering om de to anvendelser.
En god problemformulering eller synopsis er som hovedregel af afgørende betydning for, hvor god den endelige tekst bliver. Det er derfor vigtigt så tidligt som muligt at tænke i disse baner. Men det er også vigtigt at huske på, at den overordnede problemformulering eller synopsis, der er resultatet af fase 1, er del af forståelsesprocessen, dvs. at den er del af arbejdet med selv at blive klogere, og at den derfor kan ændre sig radikalt undervejs.
Den overordnede problemformulering, som er den, vi snakker om i denne fase af processen, er som regel en hel del bredere end den centrale kerneformulering. Den består typisk af en række spørgsmål til det valgte emne. Spørgsmålene er udtryk for en første afgrænsning og dermed en synsvinkel på emnet.